Hvorfor nu lige camping?

 

Perioden med »motorcykel og kuppeltelt« (1986-1989)

Wisseler SeeHvorfor bo på et komfortabelt femstjernet hotel, når man kan vågne drivvåd og iskold op i sit lille kuppeltelt? Ja, jeg ved det stadig ikke selv, men det blev nu teltet, der blev foretrukket de første år. Her er vi på en campingplads ved Wisseler See ved Kalkar i Tyskland i juli 1988.

OBS: Klik på billederne eller her for at se dem i en større udgave.

Camping Municipal VerdunNår man efter mange timers kørsel i regnvejr endelig når frem til et sted, hvor der er sol, er der en del ting, der lige skal tørres – og det gælder uanset hvor godt, man forsøger at pakke bagagen ind. Solskinnet nyder vi denne gang i Verdun i Frankrig i juli 1989.

Camping An der Schwentine i Malente-GremsmühlenEnhver kuppeltelt-campists værste skrækscenario: De frygtede »rovænder« – lige uden for teltet – klar til angreb! Ænderne nåede faktisk at 'bide' undertegnede i fingeren, da der skulle sættes vand over til morgenkaffe. Her er »rovænderne« fotograferet i Malente-Gremsmühlen i Tyskland i maj 1988. Et lyspunkt var dog muligheden for - ved hjælp af et beskedent gasblus - at kunne tilberede en kop varm kaffe til opvarmning af kuldskære campister. Gasblusset har sågar været anvendt (med den viste kedel) til opvarmning af fx dåseravioli, der ganske som forventet kom ud ad tuden, da det var færdigopvarmet.

Frisk efter ferienQuod Erat Demonstrandum (det er hermed bevist): Det er et indiskutabelt faktum, at en ferie er ideel til at få ladet batterierne op i. Her er undertegnede nys hjemvendt fra tre ugers herligt afslappende og berigende sommerferie i Sydeuropa i juli 1988 – lige klar til at springe ud af fjerene. Bemærk zombie-looket, der er ganske og aldeles indstuderet og påtaget til ære for fotografen. Også Sofus-missen var med på spøgen med at se unaturligt træt ud.

Morale: Kombinationen »transport på motorcykel« og »underbringelse i kuppeltelt« bør måske mane til eftertanke en ekstra gang!

Perioden med »bil og kludevilla« (1990-1991)

Camping i PéronneI 1990 gik vores første ferie i bil med »kludevilla« (vores gode gamle veltjente kuppeltelt) til Frankrig. Vores næste »kludevilla« var et vaskeægte villatelt, som her ses i trøstesløst regnvejr i Péronne ved floden Somme, Normandiet, Frankrig i juni 1991. Et villatelt - er i bund og grund et stort klodset skrummel af et metalstativ med tunge uinspirerende klude spændt ud over. Den opmærksomme læser har sikkert fornemmet, at villateltet ikke var noget umiddelbart hit hos undertegnede. Fordelen ved kombinationen bil og villatelt var – og er – imidlertid, at de indre pladsforhold i teltet tillader anvendelse af et større (dobbelt) gasblus, og man kan medbringe et lille køleskab. Det gav dog campinglivet helt nye og herlige kulinariske dimensioner som »plaster på såret«.

Perioden med »bil og campingvogn« (1996-2011)

Château de MartragnyCampingvogn fik »Fruen« indført efter vi fik hus og barn, for så kan man jo ikke længere ligge og rode på den bare jord. Indrømmet – det er da unægteligt også noget mere komfortabelt end bo i kuppeltelt eller »kludevilla«. Billedet her er fra Château de Martragny, Normandiet, Frankrig, juni 1998, hvor vi med jævne mellemrum er kommet siden 1987. Netop denne plads, der er beliggende mellem Bayeux og Caen, er ideelt beliggende med hensyn til at tage på ture til de mange sightseeings på Invasionskysten i Normandiet.

Børn og campingBørn er som bekendt ikke blot en trøst i alderdommen - de fremmer den også - som man tydeligt kan se af billedet, der er fra Frankrig i juli 1999. Som vist på billedet giver campinglivet børn og voksne en glimrende mulighed for at være sammen på en måde, så børnene har let ved at få overtaget.

RengøringshjælpRengøringshjælp kan man altid bruge. Et barn i leg giver god opladning af ens mentale batterier. Til evt. ængstelige og sarte sjæle: Bare rolig, karkluden og viskestykket var helt nyvaskede, rene og ubrugte inden legen. Billedet er fra Le Château de Senaud 15 km fra d'Annonnay, Frankrig, juli 1999.

En sej babe på vej ned ad rutschebanenEn sej babe på vej ned ad rutschebanen på Camping Gaalgebierg i Luxembourg, juli 2000. Hvis man går lidt stille med dørene, kan man i ubemærkethed liste en øl med hen på legepladsen. Der kan man så lige nippe til øllen, mens man nyder udsigten af afkommet, der hygger sig. Det er ik' så ringe endda! Men fortæl det endelig ikke til nogen – og især ikke »She Who Must Be Obeyed«.

Camping i PragVores Knaus Azur 500 TF fra juli 1999 var sågar udstyret med gasbageovn, som uafhængigt af elforsyning gav nye og herlige muligheder for bl.a. at lave hjemmelavet lasagne, pizza og at varme croissanter til morgenmad. Mums! Ovnen kunne også bruges på fx en tysk motorvejsrasteplads, hvor man lige skulle have noget lunt og nærende i en fart. Billedet er fra Camping Dzbàn i Prag, Tjekkiet, september 2000, hvor vi var med Dansk Camping Union Kreds 2 på en velgennemført og absolut oplevelsesrig tur til Prag, som vi sent vil glemme.

Burg am FehmarnPit-stop ved et supermarked i Burg-am-Fehmarn, Tyskland en tidlig morgen i juni 2003. De sidste par år er vi stoppet her for at købe brød og ikke mindst Holsten-Pils. I år blev vi ramt af det nyindførte, besværlige og dyre tyske flaske/dåse-pant-system. Er det der også næste år, handler vi nok i Frankrig i stedet!

Camping Röders' ParkEn middags-øde campingplads.

Billedet er fra Röders Park, Ebsmoor, Soltau, Lüneburger Heide, ved A7, 60 km syd for Hamburg, Tyskland, juni 2003.

Camping StuerbergFælles madlavning er ganske hyggeligt.

Billedet er fra Campingpark Stuerberg, Hassendorf, ved A1, ca. 25 km øst-nordøst for Bremen, Tyskland, juli 2003.

Camping du PortEn sjælden gang imellem lykkes det at finde en god campingplads, som byder på en super-duper udsigt - bogstaveligt talt - lige udenfor døren.

Billedet er fra Camping du Port, Landrellec, ca. 10 km nordvest for Lannion i Bretagne, Frankrig, juli 2004.

Camping du PortTidevandets kommen og gåen er i sig selv et interessant fænomen og det bliver helt enestående fascinerende i kombination med en så utrolig flot udsigt, som vi fandt her. Billedet er fra Camping du Port, juli 2004.

Camping du PortSmukke farver findes også sine steder.

Billedet er fra Camping du Port, juli 2004.

 

 

 

Highfield Farm Touring Park

Og så springer vi nogle år frem i tiden til juni 2010, hvor vi var i England for tredje gang.

Her hygger vi i Highfield Farm Touring Park, Comberton, ca. 5 km vest for Cambridge.

Losehill Caravan Club SiteNetop denne ferie skulle vise sig at blive noget særligt - men det vid-ste vi ikke på det tidspunkt, hvor vi var af sted.

Her er vi centralt placeret på Losehill Caravan Club Site, Castleton, ca. 35 øst-sydøst for Manchester.

Losehill Caravan Club SiteLosehill Caravan Club Site ligger ved den lille by Castleton, der ligger midt i Peak District National Park.

The Old Brick Kilns

 

2010-sommerferiens sidste plads var The Old Brick Kilns, Fakenham, Norfolk, ca. 30 nordvest for Norwich.

The Old Brick Kilns skulle vise sig, at den plads blev den sidste plads - ikke bare på ferien, men i det hele taget - med camping altså!

Efter vi var kommet hjem fra ferien, blev vi enige om, at vi fremover vil forfølge nogle andre rejsemål og prøve nogle andre ferieformer, og vi besluttede os derfor for at sælge vores campingvogn.

Sådan fik vi sat sat punktum for 15 pragtfulde år med egen campingvogn.

 

Opdateret: 11. maj 2014